NYHEDER

Henning Nielsen om opfindelser

Magiske opfindelser - seminar med Henning Nielsen

  • Tirsdag 12. november 2019 kl 19
  • Casablanca
  • Juniorerne mødes kl 18

Cheffmagic Henning Nielsen har gennem årene bygget og fået bygget mange mærkelige og fascinerende rekvisitter og opfindelser som han har brugt til sine shows herhjemme og i udlandet.

Denne aften får vi ikke bare set hvad han har udviklet men Henning fortæller også om hele processen fra den indledende idé til den færdige rekvisit. Og eftersom Henning elsker at trylle viser han naturligvis også nogle af sine high speed rutiner og forklarer idéerne bag.

Glæd dig til en mega spændende aften med speedsnakkeren fra MCS.



Støt Magisk Club Århus

Støt klubben med dit medlemskab hvis du ønsker, at magien skal leve videre i Aarhus.

Magisk Club Århus tilbyder hver måned arrangementer og møder for tryllekunstnere. Klubben er afhængig af kontingenter og gratis arbejdskraft fra klubbens medlemmer.

Vi er en åben forening, så alle trylleinteresserede kan blive medlem.

Andre trylleklubber

Hvis du er medlem af en anden trylleklub i Danmark (eller udlandet) er du meget velkommen til at deltage i vores møder. Bemærk at hvis vi har et særligt arrangement, kan der være entrepris.

Af hensyn til plads må du godt lige give os en melding (bestyrelse snabel-a magiskclub.dk) hvis du kigger forbi.