NYHEDER

MCA Klubmesterskab 2018

Klubmesterskabet 2018 foregår på Svalegangen i Rosenkrantzgade 21 torsdag den 22. februar.

Denne aften er der offentlig adgang til vores møde, så invitér venner og familie med til at se de modige konkurrencedeltagere stille op med de akter, de har øvet på henover vinteren. Kvalitetsniveauet er kun blevet bedre og bedre, siden klubmesterskabet blev genindført i 2006, så det er en god måde at vise, hvad vi går og roder med i Magisk Club Aarhus.

Og det er meget sjovere at optræde for et rigtigt publikum, så du gør alle en tjeneste ved at hjælpe med at fylde salen op! NB: Da der er begrænset antal pladser bruger vi Svalegangens billetsystem. Publikum skal derfor købe en billet til 20kr - som til gengæld kan ombyttes til en øl eller sodavand ved ankomst.

Køb billetter hos Svalegangen

Årets skarpe og konkurrencesultne deltagere

  • Simon Olesen
  • Lasse Kvist
  • Kim Oechsle
  • Mortenn Christiansen
  • Michael Baadsgaard
  • Christian de Wilde

Du kan tilmelde dig som konkurrencedeltager mesterskabet indtil 2. januar 2018 (med forbehold for at billetterne bliver udsolgt): skriv til bestyrelse (snabel-a) magiskclub (punktum) dk Se reglerne

Kom og vær med til en fabelagtig aften!


Tillykke til vinderne!

  1. plads Mortenn Christiansen

  2. plads Lasse Kvist!

Tak til alle deltagerne der havde meget varierede akter på højt niveau, trylledommerne René Jensen, Thomas Christensen og lægmand Ronny og ikke mindst konferencier Peter Andreas Laursen som fik varmet publikum op før hver deltager. Alt i alt en rigtig god reklame for klubben udadtil.


Støt Magisk Club Århus

Støt klubben med dit medlemskab hvis du ønsker, at magien skal leve videre i Aarhus.

Magisk Club Århus tilbyder hver måned arrangementer og møder for tryllekunstnere. Klubben er afhængig af kontingenter og gratis arbejdskraft fra klubbens medlemmer.

Vi er en åben forening, så alle trylleinteresserede kan blive medlem.